At træne under ferien
At tage på ferie er ikke ensbetydende med at man ikke kan træne og kommer hjem igen i dårlig form og med mange uønskede kg. på sidebenene. Tværtimod. Det er faktisk ret nemt med lidt planlægning at træne og leve lige så sundt, når du er på ferie som når du er hjemme.
Herunder kommer der et par gode forslag til, hvordan du kan forsætte den gode og sunde livstil selvom du skal på ferie.
Book ferie på et ferieresort med en aktiv sportsprofil
Der er i dag mange steder rundt omkring i verden, der markedsfører sig ved at have en aktiv profil og hvor de tilbyder deres gæster alt fra et fitnesscenter, til fri adgang til cykler, tennisbaner eller hvad hjertet nu begærer eller du har lyst til at prøve kræfter med.
Medbring et par løbesko
Er lysten ikke til at tilbringe ferien på et hotel der tilbyder en masse forskellige former for sport, er at pakke et par løbesko en nem måde at holde formen ved lige under ferien. De fylder ikke meget i kufferten og uanset om det er en badeferie, en storbysferie eller noget helt tredje er det altid muligt at løbe en tur og opretholde formen. En anden god ting som ikke fylder meget i kufferten, er et sjippetorv. Det er, uanset hvor du befinder dig, muligt at finde et sted, hvor du kan sjippe og få pulsen op.
Vælg et sted med adgang til vand
Alt afhængig af hvor og hvornår ferien foregår er det en god ide at vælge et sted, hvor det er muligt at svømme. Enten i havet eller i en pool. Igen kræver det ikke det store udstyr og forberedelse og kan gøres på alle tider af døgnet.
Lej en cykel
De fleste danskere er habile til at cykle og det er en oplagt transportform mange steder rundt i verden. Udover at det er en rigtig god motionsform er det også en genial måde at komme rundt og se det land eller område man har valgt at holde ferie i.
Mange steder er det muligt at holde cykelferier, hvor man kører en tur rundt i landet. Det gælder både i Skandinavien, men også Europa og Asien er det en oplagt og kendt ferieform.
At spise sundt
Det er en ting at træne når man er på ferie, den anden del er også at spise sundt. Alt for mange falder i fælden med junkfood, da mange af restauranterne stadig har den ide, at grillkylling og pommes fritter eller pizza er det eneste turister ønsker at spise, når de er på ferie.
Det er en god ide hjemmefra at tage nødder, tørrede frugter og proteinbarer med hjemmefra. Det gør, at du slipper for at gå sukkerkold og ender på en restaurant, hvor maden ikke er sund.
Brug internettet aktivt og undersøg hvad der er af muligheder i området af gode sunde alternativer og planlæg din ferie, så du ender med at spise der frem for de andre restauranter.